Plejeplan for fællesarealet

Nedenstående plejeplan er udarbejdet af bestyrelsen den 20. november 2005 og godkendt på Generalforsamlingen i 2006. Planen er eftefølgende godkendt af Odsherred kommune.

Plejeplan for Fællearealet
For at sikre fællesarealets naturindhold og karakteristiske tilstand gælder følgende for områdets årlige vedligeholdelse:

Åbne arealer
Hoved-slåning.
I august – oktober, når yngletiden og opdræt af unger er overstået, slås arealet én gang af
entreprenør. Enkeltstående træer og udvalgte afmærkede buske skal respekteres.

Høslet fra fællesarealet - 2015
Høslæt fra strandarealet – 2015

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mellem-slåning.
For at imødegå uønsket opværkst af Havtorn, pil, Gyvel og især den invasive Rynket Rose
udføres der i juni måned selektiv slåning på områder, hvor den oprindelige bevoksning trues
af disse planter. Yderligere bekæmpelse kan blive nødvendig i disse områder.

Krat
Omfanget af eksisterernde kratbevoksning opretholdes, dog at bevoksningernes ydergrænser,
uden at ændre omfanget, hugges efter behov, idet der tilstræbes en gradvis overgang til
lysningerne. Inde i bevoksningerne foretages udtynding af større træer.
Denne vedligeholdelse udføres som frivilligt arbejde af foreningens medlemmer.

IMG_0495

Diget (ikke omfattet af plejeplanen)
Kystdirektoratet har anerkendt Grundejerforeningens dige som et dige i lovens forstand og foreningen har dermed ret til at vedligeholde det med naturligt forekommende materialer.
kystdirektoratet-anerkendelse-af-dige-2008

Efterfølgende er fællesarealet og diget udpeget som et Natura 2000 område med den beskyttelse, der følger heraf. Det betød, at der forud for genoptagelsen af vedligeholdelsen af stranden og diget med ral skulle udarbejdes en omfattende ansøgning til Odsherreds kommune med en miljø- og konsekvens-vurdering.
På  Generalforsamlingen 2021, blev det besluttet at søge Miljøministeriet 0m at flytte Natura 2000 grænsen efter erosion af en del af stranden og diget lige øst for bådophalet.
Miljøministeriet gik med til at flytte grænsen for Natura 2000 nærmere diget fra vandsiden – men ikke nok til, at diget kan vedligeholdes uden en forudgående ansøgning.

Miljøstyrelsens svar ang. diget og Natura 2000